Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn.
55°50,614'N 012°02,427'E - Kort 117, Kort 118
Dobbeltfløjet klapbro
151 m
Ved daglig vandstand er den fri højde under broklapperne 3,1 m.
Ved åben tilstand af broklapperne er der en fri gennemsejlingsbredde på 29,8 m op til en højde af 9,15 m over daglig vande. Herfra aftager gennemsejlingsbredden lineært opad. Ved broklappernes top - i en højde af 20,7 m over daglig vande ' er gennemsejlingsbredden reduceret til 21,6 m.
Broåbningen er afmærket med fyr på pillekanter visende 1 rødt blink hvert 3. sekund (Fl.R.3s) på hver side af broen på den E-lige gennemsejlingspille og med 1 grønt blink hvert 3. sekund (Fl.G.3s) på hver side af broen på den W-lige gennemsejlingspille. Broen er belyst om natten.
Se i øvrigt broplan.
I Roskilde Fjord løber strømmen uregelmæssigt, men retter sig hovedsageligt efter vindforholdene. Ebbe og Flods virkning på Roskilde Fjord kan forårsage en anseelig strøm ved broen.
Skibe, der ønsker at passere broen skal tilkendegive dette ved enten at kontakte brovagten eller ved at befinde sig i venteområdet, der er beliggende mellem 100 og 300m henholdsvis N og S for broen.
Broåbningen må kun passeres af ét skib ad gangen. Fritidsfartøjer kan, efter brovagtens skøn, passere broen fra begge sider samtidig.
Ethvert skib, der skal passere broen, skal have et anker klar til at falde. Der skal endvidere være truffet alle fornødne foranstaltninger til at undgå påsejling af broen som følge af ankre, rigning, udenbordsfartøjer, davider m.v.
Alle fritidsfartøjer, der er udstyret med motor, skal benytte denne under passage af broen.
Inden for en afstand af 100 m på hver side af broen må skibe kun sejle med den for bevarelse af skibets manøvreevne nødvendige fart.
Nord for broen er etableret et fortøjningsarrangement beregnet til ventende fritidsfartøjer. Dette består af en række pæle forbundet med hinanden.
Fortøjning ved broen eller dennes beskyttelsesværker er forbudt. Ligeledes er det forbudt at bestige broen fra skibe samt at anvende bådshager mod denne.
Inden for en afstand af 200 m fra broen må der kun ankres, når det er bydende nødvendigt, f.eks. for at afværge påsejling af broen. Ved opankring uden for dette område skal det påses, at skibet ikke kommer til at ligge ud for gennemsejlingsåbningen eller således, at det under svajning vil kunne blive til hindre for passagen gennem broen.
Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde.
Skibe, der befinder sig inden for en afstand af 200m fra broen, skal rette sig efter de af brovagten givne anvisninger, således at skibes gennemsejling kan ske uden fare for broanlæggets sikkerhed.
I ganske særlige tilfælde kan brovagten efter forhandling med det stedlige lodseri gøre tilladelse til gennemsejling betinget af fornøden bugserassistance og/eller udlægning af fendere.
Kommer et skib i drift, således at der er fare for, at det påsejler broen eller dennes beskyttelsesværker, skal skibets fører så vidt muligt efterkomme de anvisninger, der gives af brovagten for at undgå beskadigelse af broen.
Broens normale åbningstid er følgende tidsrum:
Januar
- Mandag - torsdag Kl. 0900 - 1430
- Fredag Kl. 0900 - 1630
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0800 - 1630
Februar
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 1730
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0730 - 1730
Marts
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 1830
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0630 - 1830
April
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 2030
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0630 - 2030
Maj
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 2130
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0630 - 2130
Juni - Juli
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 2200
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0630 - 2200
August
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 2100
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0630 - 2100
September
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 1930
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0630 - 1930
Oktober
- Mandag - fredag Kl. 0900 - 1830
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0730 - 1830
November
- Mandag - torsdag Kl. 0900 - 1430
- Fredag Kl. 0900 - 1630
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0730 - 1630
December
- Mandag - torsdag Kl. 0900 - 1430
- Fredag Kl. 0900 - 1330
- Lørdag, søndag og helligdage Kl. 0830 - 1600
Fritidsfartøjer kan inden for broens normale åbningstid forlange broen åben hver hele og halve time.
Erhvervsfartøjer kan inden for broens normale åbningstid forlange broen åbnet hele tiden.
Broen kan dog ikke forlanges åbnet i nedenstående tidsrum:
Mandag - torsdag:
Kl. 1335 - 1430
Kl. 1435 - 1730
Kl. 1735 - 1830
Fredag:
Kl. 1335 - 1630
Kl. 1635 - 1830
Lørdag, søndag og helligdage:
Kl. 1005 - 1100
Kl. 1105 - 1200
Kl. 1205 - 1300
Kl. 1305 - 1400
Brovagten er berettiget til, når hensynet til landevejstrafikken kræver det, at tilbageholde fritidsfartøjer i indtil 30 minutter, eller indtil broen åbnes for anden gennemsejling.
Brovagten kan åbne broen såfremt det af sejladssikkerhedsmæssige årsager skønnes nødvendigt.
Skibe, der kan passere den lukkede bro, eksempelvis ved at lægge masten ned, kan ikke forlange broen åbnet.
Erhvervsfartøjer kan alle ugens dage uden for de ovennævnte tidsrum forlange broen åbnet for gennemsejling, dog inden klokken 0600, såfremt der inden for åbningstid, og minimum 24 timer i forvejen, er truffet aftale med brovagten herom.
Ca. 50 m N for og ca. 100 m S for Kronprins Frederiks Bro og parallelt med denne er udlagt et kabel. Kabelskilte ved S-ligste kabel. Tæt S for broen er udlagt et kabel, der på begge sider af klappillerne er afmærket med advarselstavler, som er påmalet Neddykket kabel. Ca. 10 m N for resterne af den tidligere jernbanebro er udlagt et kabel. Ca. 30 m S for resterne af den tidligere jernbanebro og parallelt med den tidligere brolinie er udlagt et undervandskabel mellem de to dæmninger. Kablets landingspladser er angivet ved en opsat tavle, på hvilket ordet Kabel er påmalet med hvidt på rød bund.
Brovagten kan kontaktes på telefon 72 44 72 42 eller VHF kanal 16.
Når et skib eller fartøj viser eller har givet signal for at tilkendegive, at broen ønskes åbnet, vil der fra broens signalmast, der er placeret på broens vestlige pille, blive afgivet følgende svarsignal såvel om dagen som om natten:
1) 1 rødt, fast lys, der betyder, at gennemsejling er forbudt.
2) 2 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for et skib kommende fra N. Passage må ikke finde sted, før signalet under punkt 3 afgives.
3) 2 røde, faste lys, der betyder, at et skib kommende fra N kan passere broen.
4) 3 røde, blinkende lys, der betyder, at broen vil blive åbnet for et skib kommende fra S. Passage må ikke finde sted, før signalet under punkt 5 afgives.
5) 3 røde, faste lys, der betyder, at et skib kommende fra S kan passere broen.
6) 2 røde, faste lys og 3 røde, faste lys samtidig, der betyder, at fritidsfartøjer kommende såvel fra N som fra S kan passere broen samtidig på eget ansvar.
Såvel om dagen som om natten vil et kraftigt lydsignal (en lang tone) tilkendegive, at broen trods det afgivne signal for gennemsejling ikke kan åbnes. Hvis forholdene tillader det, vil signalet for gennemsejling også blive slukket.
Indtil gennemsejlingssignalet modtages, skal skibe holde sig i en afstand af mindst 100 m fra broen, således at risiko for påsejling af broen ikke opstår.
Bestemmelser for gennemsejling af Kronprins Frederiks Bro.
I medfør af lov om skibsfartens betryggelse, §5, stk. 4 og §6, stk. 3, samt under henvisning til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 961 af 7. december 1992 om sejlads gennem visse broer i danske farvande, Brobeskrivelse §3, stk. 1, har Søfartsstyrelsen fastsat de ovenstående særlige bestemmelser, der træder i kraft den 1. marts 2023, for gennemsejling af Kronprins Frederiks Bro.